Ruben
Hoeke Band |
| Hollandske
Ruben Hoeke havde talent og ambitioner som fodboldspiller, men droppede
enhver tanke herom som fjortenårige. Et Guns n’ Roses album
”Sweet Child Of Mine” ændrede for altid livsbanen for
den unge knægt. Guitar introen krøb ind under huden og så
var der kun at få anskaffet sig en spade og få lært at
spille. Her viste det sig at talentet var om end endnu støre, og
inden længe havde han samlet den yngste bluesbandbesætning i
Holland. Der er stort set ikke blevet kikket tilbage siden, og i dag står
han i spidsen for sit anerkendte band der hovedsagelig spiller eget materiale
af melodiøst rock, tung bluesrock og flotte øre klingende
ballader. Anerkendelsen har været stor, hvilket har betydet at flere at de absolut tungeste musikkræfter i Benelux har tilbudt at medvirke på det seneste album ”Suger”. Der er lagt op til et yderst spændende bekendtskab for det skandinaviske live musik publikum i de kommende år, og PLÆNEN 2007 er stolte over at kunne præsenterer disse 4 meget sympatiske musikere for første gang på disse breddegrader. De ankommer til Nykøbing efter en længere turné længere syd på og i Irland. |